Gode råd til at køre gokart.

For at blive god til at køre gokart er det mange ting man skal vide.

I begyndelsen er det hårdt arbejde at køre flydende. At holde rattet lige i et sving, er imod kartens vilje, og det tærer på kræfterne. Det kræver faktisk en mindre indsats at lade karten skride hele svinget rundt og holde sig til kontra styring. Men der er godt nyt, for når først du har lært at begrænse udskridningen og har fornemmelse for kartens tyngdepunkt, så bliver det hele meget nemmere. Men det kræver masser af træning og fysisk overskud og vores indendørs gokart bane har masser af sving som udfordrer nybegyndere såvel som øvede.

Den første nøgle til flydende kørestil er styrke og udholdenhed.

Sådan tager du svinget skridt-for-skridt.

  1. Brems lidt før og slip gradvist bremsen i takt med at svinget kommer nærmere
  2. Før du drejer helt ind i svinget, så begynd langsomt og forsigtigt at at dreje på rattet. Nærmest som du ville gøre hvis der var slør i styretøjet.
  3. Begynd langsomt at dreje ind i svinget og forestil dig at du i stedet for at dreje rattet, flytter tyngdepunktet roligt og præcist til ydersiden af gokarten. Og forestil dig nu hvordan forenden af stellet vrider mens du flytter vægten.
  4. Når du har drejet rattet nok til at karten drejer ind i svinget, så hold rattet i samme vinkel indtil du når apex. Nu har belastet de yderste hjul maksimalt og ydersiden af gokarten er spændt op som en fjeder. Hvis du drejer for meget på rattet nu, så overbelaster du fjederen, eller den giver slip og frigiver sin energi pludselig, og svinget bliver ødelagt.
  5. Når du kommer forbi apex begynder du langsomt af aflaste fjederen, ved at rettet op på rattet. Nu lader du langsomt det inderste baghjul nå asfalten igen, og mens det sker, mærker du hvordan vejgrebet stiger og du kan give mere og mere gas og accelere hen mod næste sving.

Hvis du hele tiden forestiller dig gokartens stel som en fjeder, som du er nødt til at spænde og af-spænde langsomt. Alle pludselige bevægelser, kontrastyrring, vil få fjederen til at knække eller gokarten vil skride, så det ødelægger svinget. Så er du klar til at give den gas og være i fuld kontrol. .

Sådan fungere karten når du drejer

Når du drejer ind i svinget er det i første omgang løfte-effekten, der løfter det inderste baghjul, fordi tyngdepunktet er flyttet fremad, mens du bremser. Når du er igang med svinget, flyttes tyngdepunktet til ydersiden og det er nu der udvendige tyngdepunkt, der søger for at holde det inderste baghjul løftet. Det sker ikke pga. caster, for du holder jo rattet lige, men fordi forenden af stellet er blødere end bagenden, og derfor vrider tyngdepunktet stel en smule.

En hurtig forklaring på tyngdepunktet og forskydningen af det i svingene

Når karten bremser flyttes tyngdepunktet fremad og vægten på forhjulene øges. Når karten drejer til højre, forskydes tyngdepunktet til venstre og de yderste hjul belastet med mere vægt. Når karten accelererer ryger vægten over på baghjulene.

En nøjagtig højrefod på gaspedalen bestemmer hvor flydende du kan køre i svinget, og det er kun i sving du kan hente tid.