Gokart

- En af Danmarks største og længste indendørs gokart bane med 2 tunneller og 2 kurvesving.

Priser

Alm. kørsel

  • Gokart 10 min: 145,-
  • Gokart 15 min: 195,-

Formel 1. 25 min: 295,-

  • 15 min. Tidskørsel
  • 10 min. Finale

Priser

Formel 1. 50 min: 578,-

  • 10 min Opvarmning
  • 15 min Tidskørsel
  • 25 min Finale

Le Mans: 50 min 749,-/Kart

  • Min. 18 karts – 36 pers.

Krav

  • Min. højde 120 cm
  • Min. 7 år
  • Ædruelighed 0,0
  • Hjelmhue ( 20,-)
  • Fuld førlighed i arme og ben
  • Ingen tørklæder og løshængende tøj

Andet:

  • 3 forskellige str. karts

En af Danmarks største gokartbaner med det hele  - Action, Acceleration, Fart og Spænding

Gokartbanen i Action House Funcenter i Løkken er indendørs og er over flere omgange blevet udvidet, så vi nu i dag kan skilte med, at have en af landets absolut bedste, længste og hurtigste gokartbaner i Danmark. Faktisk er vi en af Nordeuropa's største indendørs gokartbaner, så banen er helt klart værd at køre efter, uanset om du kommer fra Nordjylland, resten af Jylland, Fyn eller Sjælland. Beliggenhed blot 20 km. fra Hjørring og Brønderslev og 45 km. fra Aalborg.

Slip din indre racerkører løs og prøv en tur i en af vore Dino 200 kubik 4-takt tunet til 8.5 / 9 hk og op til 70 km/t. på den 1,1 km lange bane, hvor der er mulighed for at køre op til 30 gokarts samtidig.

Vi tilbyder flere pakkeløsninger og løbstyper i vores center. Typisk vælges løb mellem 10 og 25 min. på gokartbanen, men vi gør opmærksomme på, at det kan være hårdt for kroppen og armene at køre i gokart, hvis ikke man er vant til det. For dem der er øvede i, at køre gokart kan vi anbefale en  50 min. Lux Formel 1 pakke.

Vi gør opmærksom på at det kan forekomme, at man kommer til at køre med andre på banen, hvis man er mindre end 20 personer.

Alkohol må ikke indtages inden deltagelse i gokart, vi forbeholder os retten til at nægte berusede gæster adgang til deltagelse i gokart. Det er udelukkende personalet i centeret der tager denne vurdering.

Det er nu også muligt at købe kørehandsker med de koster blot 35,- kr. pr. par. og de fås i str. S, M, L, XL

Formel 1 gokart løb (25 min.)

Løbet starter med 15 minutters kørsel med tidtagning, hvor a den første runde bruges til at varme dækkene op, for at opnå et bedre greb i banen.  Derefter i tidskørsel, hvor det gælder om, for hver enkelt kører at opnå den hurtigste omgangs tid. Deltageren med hurtigste opgangstid får herefter Pole - Possision (forrest) når der køres det endelige Formel 1 10 min finale løb. Book jeres formel 1 løb her.

gokart Action House

Børne Gokart

Som et af de eneste gokart centre i hele Danmark, har børn mulighed for at køre gokart her i Action House. Alderskrav på 7 år og en minimum højde på 120 cm. er dog kravene for at kunne køre gokart. Action House har 3 forskellige størrelser i børne gokarts, og vi gør opmærksomme på, at det er vores instruktør der bestemmer, hvilke gokart børnene skal køre i, også selv om børnene har kørt gokart før.

Børn kan kører hver dag året rundt, der er dog bedst mulighed for at køre sammen med andre børn, om formiddagen specielt i højsæsonen. Udenfor højsæson anbefaler vi også, alle ugens dage resten af året, at det bedst tidspunkt er om formiddagen hvis man har muligheden det, ellers finder vi ud af noget i fællesskab.

Børne formel 1 løb

Er man f.eks. en gruppe af børn, som godt kunne tænke sig at lære, hvordan man kan indhente vigtige sekunder, og opnå at køre hurtige omgangstider på gokartbanen, kan man med fordel booke pladser på vores populære børneformel løb, som vi har hver onsdag i ferier (se tiderne for næste gang vi afholder dette på vores arrangementside). Her vil børnene få en grundig instruktion i hvordan man kan lære at køre bedre gokart og tips om  hvordan man opnår gode og bedre omgangstider.

Løbet starter med  15 min opvarmning/tidtagning. den første runde kører man stille og roligt for at varme dækkene op, så de kan opnå et bedre greb i banen. I de første 15 gælder for enkelte barn at køre den hurtigste omgangs tid. Det barn med hurtigste omgangs tid, får Pole Possision og kommer til og holde forrest, når der køres det endelige 10 min. Børne Formel 1 finaleløb.

Alle de deltagende børn i Børneformel 1, modtager naturligvis et diplom.

Pris pr. barn 279,- (eksk. hjelmhue á 20,- kr.) tilmeldning på mail: info@actionhouse.dk eller på tlf.: +45 99 67 67 10 eller brug vores online booking formular.

Hold øje med vores arrangementside for datoer for dette løb. Arrangementet er KUN for børn, og man kan fint tilmelde sig selvom man kun er 1 eller 2 børn.

Om Gokart i Action House

Banen:

  • Længde: 1,1 km.
  • Tophastighed: 70 km/t
  • Automatisk tidstagning

Gokarts

  • Dino 200 kubik
  • 4-takt
  • tunet til 8.5 / 9 hk

Husk der er mulighed for at tilkøbe medaljer, pokaler og handsker

Børnearrangement - Gokart for børn

Hver onsdag i ferier afholder vi børne Formel1, et arrangement i børnehøjde hvor børn i alderen 7-14 år, kan få lov til at afprøve deres indre racerkører på gokart banen. Se mere om dato og tidspunkt under vores arrangement side

Ring og hør nærmere om næste gokart arrangement for børn.

Tlf.: +45  99 67 67 10

Herreaften

Skal I have en ordentlig herreaften med fart, spænding og konkurrence? Så afhold en i Action House. Ta’ fx herrepakken (damer kan også fint booke pakken):

  • 25 min Gokart Formel 1
  • Skydesimulator
  • 1 times bowling
  • Spisning

Pris pr. pers. kun 559,- ved min. 4 pers. (prisen er excl. skoleje og hjelmhue)

Firma aftale

Skal jeres medarbejder have en action præget personale pleje aftale, så lave en aftale om en gokart dag/aften (man-tors) 1 eller 2 gange om måneden. blot kontakt os på info@actionhouse.dk  ATT Caroline og vi giver et uforpligtende tilbud på en firmaaftale.

 

Vi er af bilhandel.dk blevet udvalgt som en af de mest fremtrædende gokart-aktører i Danmark.

Se artiklen her

 

Lux Formel 1 løb (50 min.)

Dette løb er for den mere øvede gokart kører, da det er meget hårdt for kroppen at køre i 50 minutter i træk. Løbet starter med 10 minutters opvarmning, efterfulgt af 15 minutters tidstagning, hvor det for den enkelte kører gælder om få den hurtigste omgangs tid, da man her køre om Poleposition, til finalen de sidste 25 minutter gælder det om at køre flest runder og komme først over mållinjen.

Dette koster 578,- pr. pers. excl. hjelmhue

Vi gør opmærksom på at er man mindre end 20 personer, kan det forekomme at løbet bliver delt op i andre tidsintervaller.

Le Mans (Holdkørsel)

Her køre man i teams, minimum 18 teams og 36 personer løbet varer 50 min. Man skal være mellem 2 og 4 personer på hver team, hvert team får tildelt en gokart. Før løbet rigtig går i gang, vil alle deltagerne få en prøverunde på banen, som opvarmning af både gokarts og kører.

Der vil være nogle ting alle holdene skal igennem i løbet af Le Mans løbet, bl.a. skal hvert team have minimum 7 skift, og i stedet for at skifte dæk, som i rigtig Le Mans løb, skal deltagerne i stedet hente et glas vand i baren, ved et skift af kører.

Derudover er vores almindelige gokartregler også gældende for dette gokart Le Mans

Dette gokart løb er et rigtig godt teambuilding-arrangement.

Stor Bane

Den hvide del på banen er fra 1994 hvor vi åbnede Action House, Den røde del er fra 2006 og den blå del er fra 2017 og med den sidste udvidelse har vi nu Danmarks største indendørs gokartbane, Faktisk Nordeuropas største indendørs bane. 

Gode råd til at køre gokart

For at blive god til at køre gokart er det mange ting man skal vide. For eksempel er det i begyndelsen hårdt arbejde at køre flydende. Og at holde rattet lige i et sving, er imod kartens vilje, og det tærer på kræfterne. Det kræver faktisk en mindre indsats at lade karten skride hele svinget rundt og holde sig til kontra styring. Men der er godt nyt, for når først du har lært at begrænse udskridningen og har fornemmelse for kartens tyngdepunkt, så bliver det hele meget nemmere. Dette kræver masser af træning, fysisk overskud og på vores indendørs gokart bane har masser af sving som udfordrer nybegyndere såvel som øvede.

Den første nøgle til flydende kørestil er styrke og udholdenhed.

Sådan tager du svinget skridt-for-skridt

  1. Brems lidt før og slip gradvist bremsen i takt med at svinget kommer nærmere
  2. Før du drejer helt ind i svinget, så begynd langsomt og forsigtigt at at dreje på rattet. Nærmest som du ville gøre hvis der var slør i styretøjet.
  3. Begynd langsomt at dreje ind i svinget og forestil dig at du i stedet for at dreje rattet, flytter tyngdepunktet roligt og præcist til ydersiden af gokarten. Og forestil dig nu hvordan forenden af stellet vrider mens du flytter vægten.
  4. Når du har drejet rattet nok til at karten drejer ind i svinget, så hold rattet i samme vinkel indtil du når apex. Nu har belastet de yderste hjul maksimalt og ydersiden af gokarten er spændt op som en fjeder. Hvis du drejer for meget på rattet nu, så overbelaster du fjederen, eller den giver slip og frigiver sin energi pludselig, og svinget bliver ødelagt.
  5. Når du kommer forbi apex begynder du langsomt af aflaste fjederen, ved at rettet op på rattet. Nu lader du langsomt det inderste baghjul nå asfalten igen, og mens det sker, mærker du hvordan vejgrebet stiger og du kan give mere og mere gas og accelerer hen mod næste sving.

Hvis du hele tiden forestiller dig gokartens stel som en fjeder, som du er nødt til at spænde og af-spænde langsomt. Alle pludselige bevægelser, kontrastyrring, vil få fjederen til at knække eller gokarten vil skride, så det ødelægger svinget. Så er du klar til at give den gas og være i fuld kontrol. .

Sådan fungerer karten når du drejer

Når du drejer ind i svinget er det i første omgang løfte-effekten, der løfter det inderste baghjul, fordi tyngdepunktet er flyttet fremad, mens du bremser. Når du er igang med svinget, flyttes tyngdepunktet til ydersiden og det er nu der udvendige tyngdepunkt, der søger for at holde det inderste baghjul løftet. Det sker ikke pga. caster, for du holder jo rattet lige, men fordi forenden af stellet er blødere end bagenden, og derfor vrider tyngdepunktet stel en smule.

En hurtig forklaring på tyngdepunktet og forskydningen af det i svingene er, når karten bremser flyttes tyngdepunktet fremad og vægten på forhjulene øges. hvis karten drejer til højre, forskydes tyngdepunktet til venstre og de yderste hjul belastet med mere vægt. Når karten accelererer ryger vægten over på baghjulene.

En nøjagtig højre fod på gaspedalen bestemmer hvor flydende du kan køre i svinget, og det er kun i sving du kan hente tid.

Scroll to top